Ellen Holmboe - forfatter og foredragsholder
Skør i bolden
Mystifistisk
Ideen til mesterdetektiven Filip, der ser gåder overalt, stammer fra dengang, min storebror og jeg legede detektiver. Der lå vi, en hel lang sommer, i en hæk på en parcelhusvej, i en fredelig lille købstad i Vestjylland, og holdt udkig med mulige forbrydere. Og der kunne vi såmænd have ligget endnu, hvis ikke det havde været for vores gode fantasi, der gjorde det muligt at kaste et mystifistisk skær over genboen, der gik og kulegravede sit bed ... eller var det nu også det, han gjorde?!(Ildevarslende violiner høres i baggrunden)Anmeldelser
Fænomener er det centrale for Filip. Det giver bøgerne et filosofisk præg, selv om der er masser af handling. Der indgår også en gruppe irriterende drenge, skolens bøller, samt hans mor og nogle af hans venner. Bøgerne har lix 10 og 11, men de er ikke helt lette at forstå, dels på grund af det filosofiske, dels på grund af personerne. Philip drikker kaffe og fremstilles – også i nogle af illustrationerne - som ældre, end han er. Han kalder sin mor for sin sekretær, og hans venner er voksne, for eksempel Karlo, der har egen kiosk, og posedamen, der fodrer parkens fugle. Når man har det på plads, er de mere forståelige.
Bøgerne er illustreret af Karla von Bengtson i tegneseriestil. Hver bog er på 51 sider, og der er illustrationer på alle opslag. De understøtter teksten, så læseren også får forklaring på noget, der eventuelt skulle være uforståeligt.
Palles Gavebod
For at komme til bunds i mysteriet må Filip gøre studier i marken - eller rettere sagt både se en fodboldkamp og deltage som spiller i en kamp.
"Den kaffedrikkende detektiv er et godt bekendskab. Let-læst spænding til både drenge og piger. Ellen Holmboe, der er tidligere elev på Forfatterskolen for Børnelitteratur og har udgivet flere bøger, har skabt et fantastisk univers, som minder om en de gamle sort/hvide detektivfilm.Historierne er bygget op om samme skabelon men ligner ikke hinanden. Og det er godt! Hver bog indeholder en afsluttet historie og behøves derfor ikke læses i rækkefølge.
En sag for Filip M. Lund, hemmelig detektiv er en knaldgod serie, som anbefales varmt til læsere med hang til mysterier og spænding. Serien har lidt af den samme humor og stemning som Henrik Einspors Jack Stump-bøger.
"At være fodboldspiller er næsten som at være detektiv:
Man skal bruge bolden.
Og nogle gange munden."

Fakta
- Ellen Holmboe - forfatter. Senest opdateret den 20. maj 2025